Ta’ en pause med restorativ yoga

Side-liggende afspændingsstilling. Læg dig med tæppe/pude under den øverste del af brystet og under hovedet (skal være højere end støtten under brystet) og pude/tæppe mellem dine underben til at støtte dit øverste ben. Afspænd kroppen og nyd det. Bliv her 5 min. eller længere.

Jeg har lavet en 25. min. yogavideo til dig. Den er designet til de dage, hvor alting er for meget. De dage, du føler dig udmattet. Hvor du har givet mere af dig selv, end der er ressourcer til. De dage, du føler dig overvældet af for mange indtryk og for højt tempo. Sekvensen er også en perfekt aftenpraksis og afslutning på din dag. Du kommer helt ned i gear og roen sænker sig, så du er klar til en god nats søvn.

Yogasekvensen har fokus på foroverbøjninger og på at holde blikket i ro. På den måde inviteres dit nervesystem, gennem helt enkle, understøttede yogastillinger, til at falde til ro og finde balancen igen.

Du skal bruge en stol, to tæpper, en yogamåtte og et bælte/tørklæde for at få det bedste ud af sekvensen.

Restorativ yoga er aktiv afspænding

Restorativ yoga er designet til at afspænde kroppen, så nervesystemet kan genstartes og genopbygges – en form for aktiv afspænding. Målet er, at fjerne så meget pres fra kroppen, at du opnår en følelse af vægtløshed. Der er altså ikke noget stræk- eller styrkebetonet i restorativ yoga.

For at opnå denne vægtløse afspænding bruger vi hjælpemidler som tæpper, puder, stole, blokke osv. til at støtte kroppen i forskellige yogastillinger. Når du understøtter kroppen fuldstændig, fortæller du din hjerne, at den ikke skal noget lige nu. Den forstår, at den er fri for spænding – fri for fare! Når hjernen har forstået det, falder niveauet af stresshormoner i kroppen, og dine naturlige helingsprocesser kan gå igang. Den dybe afspænding kan have en gavnlig virkning på bla. blodtrykket, humøret, fordøjelsen og søvnen. (kilde: Restorativ yoga af Ulrica Norberg)

Restorativ yoga er egenomsorg af fineste slags og ren balsam for dit nervesystem!

God fornøjelse.

Namaste Yvonne

Kærlig omsorg til nakke, skuldre og sind

Nyd 30 min. blid og meditativ yoga.

Har de mange timer på hjemmekontoret eller i sofaen foran Netflix givet spændinger i nakke og skuldre, så fortvivl ikke! Jeg har lavet en skøn yogasekvens til dig – netop til at smelte spændinger og løsne op omkring nakke og skuldre.

Du får færre smerter, bedre fokus og et sind i balance

Gennem blide og langsomme bevægelser får du bevæget nakken i alle retninger og blødgjort omkring dine skuldrerblade. Sekvensen er også tænkt som en meditativ praksis, hvor du træner dit sind i at være med de sansninger, du oplever i kroppen. Dermed træner du din evne til at fokusere, og til at være til stede i nuet. Et fokuseret og stabilt sind, er et sind i balance!

Hele sekvensen foregår siddende. Du kan sidde på knæ eller i skrædderstilling på gulvet. Du kan også sidde på det yderste af en stol eller stå op, hvis det passer dig bedre. Lyt til din krop og lad den guide dig til den bedste stilling igennem sekvensen. Sekvensen varer ca. 30 min. Enjoy!

Find jordforbindelsen med Yin Yoga

Søndag d. 1. september kl. 10.30 – 13.00 kan du komme helt tæt på jorden med 2½ times nærende Yin Yoga. På denne workshop kommer du ned i tempo gennem små blide yogaflows og yin yogastillinger.

Det er en praksis designet til at grounde dig, nære dit nervesystem og skabe flow i dit dybe bindevæv. Fokus vil især være på fordøjelsen og at skabe øget energiflow til organerne mave og milt.

Håber vi ses til denne nærende yogapraksis!